Siden etableringen i februar 2000 har Trattoria Dei Re beriget og begejstret Vejles borgere og gæster med et særegent og kreativt italiensk køkken.
Ejer og køkkenchef Vincenzo Carratu startede sin karriere i 1989, hvor han blev udlært fra kokkeskolen i Formia nær Rom. Vincenzo, eller Enzo, som han ofte blot kaldes, arbejdede derefter for forskellige restauranter og hoteller i Italien, Frankrig og London.
Eventyrlysten bragte ham i 1995 til Danmark, hvor han havde jobs forskellige steder i landet. I 1999 fik han job i Vejle og kort derefter mulighed for at åbne egen restaurant i byen, og Trattoria Dei Re så dagens lys.
Enzos filosofi bygger på de stolte traditioner fra Syd-italien, iblandet erfaringer fra andre køkkender. Trattoria Dei Re beskrives som traditionelt, men innovativt, rustikt og kreativt. Til at fuldende den kulinariske oplevelse lægger Enzo meget stor vægt på at have et godt udvalg af italienske vine. Der tilbydes vine fra stort set alle regionerne og til vinkendere har Enzo altid noget spændende i ærmet.
Boun appetito!